Malmøklassikern – tre motionsløb

MalmöMilen, MalmöSimmet og Malmö Velo Classic – er du ude efter en spændende udfordring, så er MalmöKlassikern lige noget for dig.
For at blive en rigtig MalmöKlassiker skal du gennemføre tre forskellige konkurrencer i løb, svømning og cykling indenfor samme år. Du vælger selv distancen – alle, som når mål i samtlige af disse konkurrencer, bliver MalmöKlassiker.

For at deltage i MalmöKlassikern starter man med at løbe MalmöMilen den 16. juni 2012. Derefter svømmer man MalmöSimmet den 21. juli, hvor man kan vælge mellem to distancer på 1.000 eller 2.000 meter på Scaniabadet i Västra Hamnen. Til sidst skal man cykle i Malmö Velo Classic, som går af stabelen den 8. september med start og mål ved Husie IP. I cykelløbet vælger man mellem to strækninger på 75 eller 120 km. Uanset valgt distance kvalificerer man sig til MalmöKlassikern.

Man behøver ikke at tilmelde sig til selve MalmöKlassikern i forvejen, det er tilstrækkeligt, at man deltager i de tre forskellige delkonkurrencer. Når man tilmelder sig den afsluttende konkurrence, Malmö Velo Classic, er det en fordel at registrere sig som MalmöKlassikern, så T-shirts og starttider kan forberedes inden løbet, men det kan dog også lade sig gøre bagefter.

Top 25 %
De, der kommer blandt de første 25% i hvert køn og delkonkurrence, får en Top 25%-T-shirt og et specielt diplom. Det er kun top 25%, der regnes med - uanset distancer i svømning og cykling. Det er værd at kæmpe for en god placering i MalmöKlassikern.
 

Kommentarer

Skriv din kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.