Malmö Museer: Malmöhus slott
Nordens ældste renæssanceslot, der blev grundlagt allerede i 1436 i Erik af Pommerns regeringstid. Han lod opføre et kastel, der senere i vid udstrækning blev ødelagt. I 1537 lod den danske konge Christian III påbegynde et nyt slot, der stod klart i 1542. Slottet blev opført efter renæssancens stilideal. Slottet havde på dette tidspunkt sin glansperiode og blev flittigt brugt som kongelig residens. Da Malmø blev svensk i 1658, ophørte funktionen som kongeligt slot, og i stedet forstærkede man slottets fæstningsfunktioner under den svenske krigsmagt. I 1700-tallet blev fæstningen umoderne og blev i stedet brugt som fængsel indtil 1914. Malmö Museer overtog slotsbygningen, der blev kompletteret med en moderne tilbygning. I 1937 indviede Malmö Museer deres nye lokaler, der den dag i dag rummer dele af museets samlinger.
